Hypnose mod spiseforstyrrelse – Kom fri af din kontrol adfærd!
Jeg er specialiseret i at arbejde med forskellige former for spiseforstyrrelser. Bl.a. Anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning BED og ortoreksi. Hypnoseterapi og hypnose mod spiseforstyrrelse er en effektiv behandling, så du kan komme fri af denne kontrol adfærd.
Jeg har selv haft en spiseforstyrrelse, da jeg var ung og var også tilknyttet psykiatrien i flere år. Det betyder, at jeg ved, hvad det vil sige at have en spiseforstyrrelse på egen krop. I de sidste 25 år har jeg brugt min egen erfaring til at hjælpe andre og har specialiseret mig i at arbejde med spiseforstyrrelser igennem uddannelse, kurser og bøger. Men det vigtigste redskab i dag, er min egen erfaring på min egen krop, mine næsten 3000 sessioner med forskellige klienter, og nuværende viden om sindet og hjernen.
Jeg har en stor erfaring, som terapeut og arbejder professionelt med hypnoseterapi og hypnose mod spiseforstyrrelse. Jeg har siden 2019 været fuldtids hypnoseterapeut hos Hypnoseterapi Vejle. Her har jeg hjulpet mange forskellige mennesker (hovedsageligt unge) med forskellige former for spiseforstyrrelser.

Forskellige former for spiseforstyrelser, som jeg har arbejdet med:
- ANOREKSI
Når man har anoreksi, sulter man sig for at opnå en meget lav og urealistisk vægt. Mange med anoreksi dyrker også overdrevet meget motion. Det er en kontrol adfærd, hvor man er meget optaget af sin vægt, mad, motion og udseende.
- BULIMI
Når man har bulimi, er man også meget bange for at tage på i vægt. Men i stedet for at sulte sig, har mennesker med bulimi mange overspisninger. Ofte i det skjulte og store mængder mad. For ikke at tage på i vægt, kaster man efterfølgende maden op igen.
Ofte bliver mennesker med bulimi ikke “opdaget” af pårørende, da man ofte ikke bliver helt så afmagret, som en med anoreksi. Men det er stadig en kontrol adfærd, hvor man er meget optaget af sin vægt, mad, motion og udseende.
Nogle bliver dog “opdaget” af deres tandlæge, da mavesyren fra opkastningerne kan ødelægge tænderne og emaljen.
- TVANGSOVERSPISNING – BED (Binge Eating Disorder)
Når man har BED, har man mange tvangsoverspisninger. Man spiser meget mere end kroppen har brug for og kan ikke stoppe med at spise. Mange som har BED er derfor over overvægtige, hvilket skaber en masse skyld og skam oveni. Men Når man har BED kan man ikke bare stoppe med at spise, for det er også en kontrol adfærd.
- ORTOREKSI (overdrevet fokus på sund kost)
Når man har Ortoreksi, har man et overdrevet forhold til at spise sundt mad og man bruger meget tid på at udvælge det rette mad. Man har så ekstreme kostvaner, at det kan være svært, at spise sammen med andre mennesker.
Hvordan ser jeg på en spiseforstyrrelse?
Jeg ser ikke en spiseforstyrrelse som selve problemet/en sygdom. Jeg ser en spiseforstyrrelse, som et symptom på en underliggende årsag. I mange tilfælde er det et lavt selvværd – som har været grobund til spiseforstyrrelsen. Og i disse tilfælde vil det være det, der skal arbejdes med. For når årsagen bliver opløst – så forsvinder symptomet.
Selvom en spiseforstyrrelse kan have grobund i en følelse af “ikke at være god nok“, vil der ofte være flere overbevisninger, mønstre, vaner og strategier, der skal arbejdes med.
Ud fra mit perspektiv, handler en spiseforstyrrelse slet ikke om mad. En spiseforstyrrelse er et redskab/kontrol adfærd, som bruges til ”at prøve at skabe kontrol ” i den ydre verden. Ofte når der er kaos inde i et menneskes indre verden. Derfor vil jeg også hjælpe dig med at lære at håndtere dine tanker på en mere positiv og fordelagtig måde.
Men en ting, som alle mine klienter, med en spiseforstyrrelse, har haft til fælles. Det er, at de er nogle ”bad asses”, med mange ressourcer, styrker og en stærk intuition, som de bare ikke har lært at mestre. Så et forløb hos mig handler også om, at få vendt alle dine ressourcer og styrker, så de bliver til gavn for dig. I stedet for, at de lige nu bliver brugt til, at du skader dig selv.
Under hypnose har man direkte adgang til dit underbevidste sind. Vi om-programmere og opløser dine gamle mønstre, vaner og overbevisninger, som er lagret her og som har en negativ effekt på dit liv. Altså alt det, som har skabt spiseforstyrrelsen/kontrol adfærden. Med hypnoseterapi fjerner vi årsagen til din spiseforstyrrelse. Og det er derfor, at hypnoseterapi og hypnose mod spiseforstyrrelse virker effektivt.
Hypnoseforløb ved spiseforstyrrelse
Et typisk hypnoseforløb hos mig består af 5 – 7 sessioner, når det drejer sig om hypnose mod spiseforstyrrelse. Det er en af de problemstillinger, som kræver det længste forløb hos mig. Og jeg ved, at jeg har mange kollegaer, som ikke arbejder med spiseforstyrrelser. Da det er vigtigt, at man som hypnoseterapeut har erfaring med lige netop denne problemstilling, inden man tilbyder hypnose mod spiseforstyrrelse.
For at opnå det ønskede resultat, er det selvfølgelig vigtigt, at du har tillid til mig, ønsker at få det bedre og engagere dig i forløbet. Jo mere du investerer i at skabe din forandring – jo mere effektfuld er hypnoseterapien.
Et hypnoseterapiforløb hos mig bestå af:
- At blive klædt på til at lave hypnose og hypnoseterapi sammen med mig.
- At får selvindsigt i, hvad det vil sige at være dig, lære dig selv at kende – så du kan mestre dig og være i verden, som du gerne vil.
- At få opløst og om-programmeret dine gamle overbevisninger, følelser, vaner, mønstre, og strategier, som påvirker dit liv negativt.
- At vende alle dine styrker og ressourcer til gavn for dig
- At tilfører dig ressourcer
Hvad siger klienterne om deres forløb hos mig:
Spiseforstyrrelse
Jeg kontaktede Ellen, fordi vores datter havde en spiseforstyrrelse. Hun havde gået til psykolog, som hjalp hende til at forstå sig selv og hendes vrede især mod os – hendes forældre. Jeg havde i samme periode italesat, at jeg var bekymret, fordi vores datter havde tabt sig og spiste ikke særlig meget, især ikke i forbindelse med aftensmad. Min oplevelse af tiden med psykologen er, at vores datter gerne vil, men hun kunne ikke selv komme ud af spiralen. Efter søgning på nettet fandt jeg frem til Ellen. Jeg kontaktede Ellen og vi aftalte et telefonmøde, hvor vores datter var med. Det var vigtigt, at hun selv kunne se sig selv i et forløb hos Ellen.
Når jeg ser tilbage på forløbet hos Ellen så har hun hver gang brugt tid på at tale om vores datters følelser og selvforståelse. De første 3-4 gange i hypnose gik på, at vores datter fik en selvindsigt i egne følelser og analyser af egne følelser. De næste hypnoser gik med en forståelse af sig selv bag om, hendes omgivelser og at hun “styrede” sit eget liv. Hun havde et valg. Vores datter valgte, at jeg skulle være under hypnosen – under hele sessionen. Det var til tider hårdt og lytte til hendes fortælling, når man selv havde et andet billede af hvad der var sket – vi havde hver især vores egen virkelighed. Her var Ellen super god til at huske mig på at det var min datters oplevelse og det var det vi var interesseret i at komme til bunds i. Langsomt lærte jeg at give slip på min fortælling – for det var egentlig ligegyldigt. Vi skulle til bunds i vores datters selvbillede for at hjælpe hende videre.
Jeg kan se, at vores datter bruger det hun har talt med Ellen om, de “værktøjer” hun har fået hjælper hende, men det hjælper os alle sammen i familien også hendes større søskende med at løse konflikter og forstå hinanden. Vores datter er kommet langt og vælger fortsat at gå mod lyset. Jeg ved at hun har altid haft det i sig. Hun var faret vild i en tid, hvor hun som så mange andre unge føler, at alle vurderer en. Hun søgte det perfekte og kom på den måde længere og længere væk fra sin kerne. Vi hjalp ikke, dog intentionerne var at hjælpe, for det vores datter hørte var, at vi vurderede hende og kritiserede hende. At vi var efter hende. Hun vil ikke vise os at hun var ked af det – hun viste os vreden. Hun synes at dem der burde elske hende så kun fejlen i hende, for det var det hun selv så i sig selv. Jeg oplever, at Ellen hjalp vores datter til at tage hendes “mørke” briller af for alt det hun tillagde os og hendes omgivelser var med til at trække hende i et sort hul. Ellen hjalp vores datter med at finde “de lyse” briller frem. På den måde oplever jeg at vores barn er i trivsel og positiv udvikling. Hun er glad. Spiser, griner, hygger – og ja som alle teenager kan hun blive vred, ked af det og bekymret men nu taler hun med os om det og på den måde er hun ikke mere et gidsel af egne følelser.
TAK til Ellen, som hjalp os til at finde tilbage til hinanden!
Pia Jacobsen




